Ledernes tænketank spørger:

2. juni 2014 14:53 af Jesper Andersen under Digital kommunikation, Social media   4

Hvorfor taler vi overhovedet om Sociale Medier? Er det ikke bare kommunikation?

Selvfølgelig er det da kommunikation, men måske virksomhederne synes det er en svær måde at kommunikere på?
At bedrive kommunikation på sociale medier er naturligvis ikke let og er ikke bare. Man kommunikerer på samme tid 1:1 og 1:mange, og ”risikerer” derfor både at få feedback fra den man har samtalen med, men også alle dem der følger den. Det stille krav til både måden og tonen og er væsentlig sværere end en kort tekst til et nyhedsbrev.

Og måske det ikke er ”bare”, når man ser hvor mange kanaler marketingafdelingen allerede opererer i. Måske marketingafdelingen ikke har den "båndbredde" der skal til for at kunne håndtere dem alle?
Mange af de virksomheder jeg taler med har en helt klar arbejdsgang for f.eks. deres nyhedsbrevet, hjemmesiden, ugeavisen, printannoncen, radiospottet, Google AdWords, tv reklamen og når alt kommer til alt, så fylder det egentlig kalenderen godt op. Hvornår skal de have tid til at bedrive ordentlig og sober "community management"?

Succesen for virksomheder på sociale medier er lige om hjørnet når de får svaret på de to ovenstående spørgsmål. 

1. Sørg for at få hjælp til at kommunikere på de sociale medier af folk som ved hvordan det gøres, enten ved at ansætte eller bruge et digitalt bureau. Når du har skabt en god arbejdsgang for din kommunikation på sociale medier er det nemmere at skalere og evt. opgradere de interne kompetencer senere.

2. At tilføje en eller flere kanaler til sin markedsføring og kommunikation, stiller naturligvis krav til din organisation, det vil være naivt at tro andet. Det er dog et uomtvisteligt faktum at du misser en oplagt mulighed hvis du blot læner dig tilbage og ikke gør noget. Overskriften ved Adobe Summit i London var ”Reinvent Marketing” og selvom jeg ikke mener at vi skal lave alt om så er tendensen i udlandet helt klar. Dem der først formår at få deres digitale kanaler til at arbejde sammen slår deres konkurrenter med længder. Så invester i din organisation ansæt og få hjælp. Din investering skal nok tjene sig hjem hvis du gør det rigtigt.

Og hvis vi så lige tager helikopteren op og lægger markedsføringskasketten væk, så er det jo samtidig en kanal hvor du eksempelvis kan sparre med din målgruppe omkring produktudvikling eller yde service og support. Der betyder at du både skal håndtere salg, support, produktudvikling og markedsføring i samme kommunikationsproces.

Kommunikation ja, men ikke bare. Er der stadig plads i den tænketank?

Kommentarer (4) Skjul

Martin
Martin
02-06-2014 16:16:16 #

Hej Jesper

Jeg fortryder da nu, at vi ikke fik inviteret dig Smile www.lederne.dk/.../...kledelseogsocialbusiness.htm

Gode anskuelser!  
Ser man på wikipedia (aka the truth! Smile) definitionen af kommunikation, så er SoMe egentlig "bare" kommunikation:
"Kommunikation (fra Latin communicatio)= samkvem, trafik, forbindelse, udveksling af meddelelser, indbyrdes forståelse. (kommunikere=udveksle meddelelser el. synspunkter; få kontakt med andre. Grundlæggende er kommunikation i modsætning til information (som er en envejsmeddelelse til andre) en udveksling af informationer/viden mellem flere individer"

Men jeg mener, at størstedelen af den kommunikation der bedrives af organisationer, traditionelt opfattes som noget der sendes ud og dermed som envejs kommunikation (Information jvf. Wikipedia).
Sociale medier er platforme der faciliterer samtale. Derfor er sociale medier baseret på dialog og ikke en kanal, hvor der kun kommer informationer den ene vej.

Og derfor opstår spørgsmålet - og "forvirringen" - om sociale medier "bare" er kommunikation.  

Jeg er også enig i dine punkter om at det er godt at få hjælp til arbejdet med SoMe! Jeg mener dog at SoMe også tilbyder et stort internt perspektiv, som man måske misser ved at outsource opgaven.

Dbh.
Martin Launey
Social medi manager - Lederne

Esben Spangsege
Esben Spangsege
03-06-2014 14:35:51 #

Lad mig starte med at sige at jeg synes spørgsmålet er en smule provokerende ☺

Hvorfor taler vi overhovedet om sociale medier? Er det ikke bare kommunikation?

Jeg vil meget gerne høre mere om, hvad tænketankens intention med at stille spørgsmålet er og hvem i egentlig henvender jer til med spørgsmålet.

For mig at se bunder spørgsmålet nemlig i, at alt ER kommunikation. Du kan ikke ikke kommunikere, var der vist en der sagde engang. Derfor har sociale medier naturligvis noget med kommunikation at gøre. Men rundt om sociale medier eksisterer jo en masse kultur og teknologi. Kulturen manifesterer sig i kommunikationen på sociale medier og kommunikationen på sociale medier konstituerer kulturen. Sociale medier – som i selve den tekniske og teknologiske form – har som sådan ikke medbragt noget nyt i forhold til hvordan internettet så ud før. Det er stadig tekst, billede, video og lyd, der er medierne for kommunikationen. De er blevet konvergente, altså smeltet sammen. Og så er det blevet muligt for alle mennesker med bare lidt internetsnilde at bruge disse medier.

For mig som professionel handler det om at bruge sociale medier til strategisk kommunikation – altså at opnå nogle mål jeg sætter mig ved at tilrettelægge kommunikationen på en bestemt måde på sociale medier. Og ikke mindst være i stand til at sætte nogle meningsfulde strategiske målsætninger der kan forfølges via sociale medier. Min erkendelse i den forbindelse har været, at fordi sociale medier er afhængige af dialogen og er (nogenlunde) transparente, har de kastet lys over, at den måde vi siden trykpressen har tilrettelagt vores kommunikation på har fordret én bestemt måde at kommunikere på – nemlig lineært, altså forsøgt at transmittere budskaber ind i hovedet på folk. Og at det ikke nødvendigvis har været hensigtsmæssigt. Det var nødvendigt fordi der ikke eksisterede andre måder at nå ud til flere mennesker på én gang med samme budskab men det har ikke været hensigtsmæssigt fordi alle mennesker sjældent fortolker et budskab på præcis samme måde. Sociale medier har hjulpet os til at forstå dette – også selvom vi godt vidste det allerede. Man taler derfor om et paradigmeskifte – ikke fordi verden/kommunikationen har ændret sig men vi fordi vi har ændret opfattelse af verden/kommunikationen.    

At manøvrere, tilrettelægge og eksekvere i denne ”nye erkendelse” er en prøvelse for mange virksomheder. Hvis sund fornuft var nok tror jeg ikke så mange virksomheder ville have så svært ved det. Og lige netop dér har lederne en kæmpe opgave med at styre virksomhedens kultur i den rigtige retning, således at man ikke bare foregiver at være en social business men rent faktisk også er det. Og så bliver kommunikation – både internt og ekstern, strategisk og ”naturlig” manifestationen af den kultur.

På den måde kan man sådan set godt sige at sociale medier bare er kommunikation ☺

Katrine Emme Thielke
Katrine Emme Thielke
11-06-2014 23:26:48 #

Esben, bare for opklaringens skyld, så var det ikke Tænketanken som sådan der stillede det spm ud i æteren, men et spm jeg stillede Martin. Tanken var, at alle stillede en anden deltager et tankevækkende eller provokerende spørgsmål, som de skulle besvare til næste gang.

Så - det var hensigten at pirke lidt til hinanden Smile Og tak for gode reflektioner.

Esben Spangsege
Esben Spangsege
16-06-2014 15:46:00 #

Du fik da i hvertfald pirket, Katrine.

Det er sgu også sundt nok lige at vågne lidt fra den social media-døs, man tit kommer til at gå rundt i. Og huske sig lidt på, hvorfor det er man synes det er så skide spændende det her!

Så også tak herfra Smile

Tilføj kommentar

biuquote
Loading