Pointer fra Internetdagen 2016

19. september 2016 09:53 af Esben Hørning Spansgege under Strategi & analyse   0

Mens du har svaret på mails, rodet med Google Analytics og sat konverteringsmålinger på dine Facebook-kampagner, har vi været til Internetdagen og prøvet VR, spist nougatlasagne og tilsyneladende været lige ved at få noget...

Her følger et lille resumé af væsentlige pointer fra dagen, som enten stammer fra oplægsholdernes egen mund eller som er min beskedne analyse af, hvad det de sagde betyder. Spoiler alert: Det handler om disruption. Eller radikal innovation, om man vil, på baggrund af digitale teknologier. Så hvis din kvote for det tema i denne måned er brugt op, så læs noget andet. Hvis ikke, enjoy!

Breakthrough technologies

”Gamle” digitale teknologier som web, sociale medier og mobil mfl. er naturligvis stadig aktuelle og væsentlige. Monty Metzger, der indledte dagen, scopede de ”nye” digitale teknologier for os og gjorde det digitale landskab om muligt endnu mere uoverskueligt. Her følger 5 nye trends inden for digital og hvad du skal bruge den viden til:

Cryptocurrency
Det kommer til at ændre måden penge flyttes rundt og dermed måden du handler med dine kunder og samarbejdspartnere på. Du skal ikke gøre noget lige nu. Der kommer en god løsning i morgen…  

VR/AR
Den våde drøm fra 80’erne er vågnet op til dåd. Pokémon Go var eksemplet på Augmented Reality (AR), som gjorde teknologien mainstream. Der er et stort potentiale for eksempelvis byggeindustrien i at bruge AR/VR i sin kommunikations- og salgsproces.  

Auto Auto
De selvkørende biler holder lige rundt om hjørnet. Det kommer til at påvirke hele transportindustrien og dermed dine omkostninger til og måder at interagere med den i dag. Smid så lige droner oven i. Det er lige præcis nu Frode Laursen, Diller Trans og alle de andre ikke må falde i søvn bag rattet. Beware!

3D Print
Og så vil der nok i fremtiden være lidt mindre at transportere i det hele taget. Det vil der, fordi 3D-print om føje år vil være en rentabel teknologi for mange produktionsvirksomheder. De bliver så i stedet til softwarevirksomheder, der sælger tegninger og programmer til 3D-printeren på eksempelvis byggepladsen.

AI og Chatbots
Artificial Intelligence (AI). Hal fra Rumrejsen 2001 eller Big Brother fra 1984. Lidt mere nede på jorden handler det i første omgang om fx, at udvikle programmer, der kan svare i eksempelvis Facebook Messenger på trivielle henvendelse fra kunder. 

48 timer eller 0,6% af din tid

I løbet af det næste år, synes jeg, du skal bruge 48 timer på ovenstående teknologier. Hvis du gerne vil presse dig selv lidt ekstra, så sig et halvt år. Brug 24 timer på seriøst at overveje, hvordan din virksomhed kan udnytte en eller flere af ovenstående teknologier og 24 timer på at overveje hvordan andre kan bruge teknologierne til at disrupte din forretning (læs Tim Berners-Lee, Brian Solis og Elon Musks nye definition af disruption-begrebet her). Hvis du ikke kan finde på noget brugbart, så vil jeg gerne vædde en flaske rosé på, at jeg kan. 

Hvordan kommer du så videre herfra? 

Det spørgsmål er nok det de fleste stiller sig selv, når de har defineret et eller andet interessant ved enten de ”nye” eller ”gamle” digitale teknologier. Oliver Repenning, Head of Digital hos Arla Incubation, leverede to for mig nye fede perspektiver at hive ind i de strategiske overvejelser. 

Første perspektiv er, at du skal definere hvor mange ressourcer (mandskab + tid + penge) du ønsker at kaste i at realisere dine overvejelser. Doohhh, vil nogen måske sige nu. I Arla Incubation arbejdes med en 70-20-10-fordeling. Dvs. at 70% af ressourcerne bruges på noget, der kan realiseres lige nu, 20% på noget der ligger 1-2 år ude i fremtiden og sidst 10% til 2-3 år ude i fremtiden. På din måde får du en slags facitliste for dine dine strategiske prioriteringer. Og den kan naturligvis også hedder 30-40-30 eller noget helt tredje. Det andet fede perspektiv er at karakterisere din ”innovation” i forhold til nye/eksisterende kunder, hvor inkremental/radikal den er og hvilken forretningsmodel, der skal finansiere den. 

 

Du kan bruge kunderejsen til at definere, hvor der er ”lack of service” eller ”lack of product” inden for din ekspertise, som inspiration til at komme i gang med at forretnings- og produktudvikle. Lidt langhåret, I know, og langt fra udtømmende for, hvad du skal gøre, men det er en god måde at få sat det hele lidt i kasser. 

Ned på jorden igen

Vi var også forbi ”AR og VR i maskinrummet”, hvor vi blandt andet så et eksempel på, hvordan arkitektfirmaet Friis & Moltke bruger VR i dag til at visualisere og dupere bygherrer. Eftersigende skulle den første sætning sagt af bygherren efter VR-præsentationen af en renovering af en kirke være: ”Jamen så mangler vi jo bare papirarbejdet”. Du kan købe dine egne Google Cardboard og komme i gang med VR for ca. 100 kr. Så er vi nede på jorden igen. Men mon ikke også reklamer med tiden nok skal ødelægge vores augmented reality? Se Keiichi Matsudas bud på, hvordan det ser ud i videoen her

HYPER-REALITY from Keiichi Matsuda on Vimeo.

Wall Streets catch 22

I makroperspektivet er det etablerede erhvervsliv ved at rulle snebolden ned af det forkerte bjerg. For at aktiemarkedet kan fungere og tjene penge, som så kan geninvesteres i virksomheder, og så ruller snebolden, så skal børsnoterede virksomhederne give et afkast på kortere sigt, end den tid det tager at transformere og disrupte deres egen forretning, inden andre gør det. Sådan lidt hårdt sat op. Märtha Rehnbergs pointe med nedenstående slide er i den forbindelse, at man skal kunne udholde en lang periode, hvor man egentlig ingen penge tjener for at nå frem til det her ”kodak moment”, hvor den eksponentielle vækst indtræffer. Og det kommer aldrig til at ske for aktieselskaber, fordi aktionærerne vil have et afkast her og nu. 

 

I de store statistikker kan tendensen sådan set aflæses sort på hvidt. Levetiden for de store virksomheder bliver simpelthen mindre og mindre. Måske fordi de placerer sig selv i en catch 22 ved at lade sig børsnotere.    

 

Den lidt mere filosofiske catch 22, der lægger sig i forlængelse af mekanismen beskrevet oven for, er, at den avler en slags magelighed. Fordi man er i stand til at tjene penge til sine aktionærer, så gør man det jo partout godt og så skal man jo blive ved med det, ik?. Krigen, om man vil kalde den det, på mediemarkedet er et godt eksempel på netop dette. I de fede år fra midt i 90’erne og frem til midt 00’erne gjorde man jo tilsyneladende alt rigtigt og ænsede ikke Google og Facebook i bakspejlet før det var for sent. Jeg var studentermedhjælper i marketingafdelingen på en af de store aviser herhjemme dengang og i en periode blev adgangen til blev Facebook gudhjælpemig lukket, fordi det var ”tidsspilde”. Mediemarkedets krise er en lang diskussion og naturligvis ikke kun et udtryk for magelighed. Men tesen passer godt i tråd med Internetdagens to bedste citater (frit oversat fra min hukommelse): 

”Hvornår man skal disrupte? Når en branche tjener for mange penge lidt for let” Carl Erik Kjærsgaard

”How many companies/CEOs really have an appetite for risk?” Monty Metzger

Det bedste oplæg fra Internetdagen kom fra Sune Lehmann. Det fortjener en hel artikel for sig selv. 

Følg vores Facebook Side for at få den serveret i dit feed.

Tilføj kommentar

biuquote
Loading