Klarere regler for varedeklarering af brandomtale hos influencers

28. april 2017 09:48 af Esben Hørning Spansgege under Digital kommunikation, Social media   0

Markedsføringsloven har fået en opdatering, der skærper omstændighederne for, hvornår bloggere og influencers skal markere deres opslag som ”reklame” eller ”sponsoreret indhold”. Og det er godt for alle. Har du brug for et brush up, så læs min analyse her: 

Internettet og sociale medier har medfødt, at det i dag ikke kun er forbeholdt traditionelle medier at have direkte og uhindret adgang til at eksponere mange mennesker for indhold – kommercielt, redaktionelt eller kunstnerisk for den sags skyld. I dag kan du og jeg (i teorien) opnå et ligeså højt reach som TV2’s 19-nyheder eller forsiden af politiken.dk. Og det betyder, at virksomheder er begyndt at bruge os, hvis vi har følgere nok på vores blog, instagram-profil eller en hel tredje digital platform (så kaldes du influencer), til at få deres budskaber eksponeret over for udvalgte målgrupper. Den udvikling har efterladt virksomhed, influencer og ikke mindst forbrugeren i en gråzone, når denne praksis udøves. Det forsøger en opdatering af markedsføringsloven, som træder i kraft 1. juli, at råde bod på.

 

Reklame eller markedsføring?

I dag forholder det sig sådan, at det kun er såkaldt reklame, der ifl. markedsføringsloven skal varedeklareres af en influencer. ”Reklame” vil sige, at der skal foreligge en klar aftale mellem virksomheden og influenceren om, at influenceren skal omtale virksomheden, dets brand eller dets produkt. Fx kunne en aftale mellem en vinhandler og en influencer lyde: ”Vi sender dig 6 flasker vin, hvis du gider omtale os eller vinen på Instagram”. Det post skal i dag varedeklareres som reklame. Derimod skal ”vi synes du er for sej på Instagram – og i al almindelighed. Her er 6 flasker vin” ikke nødvendigvis markeres som reklame, hvis influenceren vælger at omtale vinen eller virksomheden på sin Instagram-profil. Det skal det ikke, fordi der ikke foreligger nogen aftale og dermed er det ikke reklame men bare ”anden handelspraksis”, som det hedder sig i lovforslaget (side 29 primært). Den gråzone forsøger Forbrugerombudsmanden nu at gøre op med ved at lade den paragraf (paragraf 4), som omtaler skjult reklame og hvordan man skal varedeklarere skjult reklame, så det ikke længere er skjult, inkludere både definitionen ”reklame” og ”anden handelspraksis”.

   

Den berømte gave

Det har været almindelig praksis – sikkert altid – at give en gave til nogen man gerne ville have et eller andet ud af. Noget for noget. Derfor har virksomheder naturligvis forsynet influencers med deres produkter efter aftale om eller med håb om omtale. Og derfor er gaven central i opdateringen af markedsføringsloven, således at denne implicitte quid pro quo nu gøres eksplicit for forbrugeren. 

 

Sondring mellem publicistiske medier og ”bare” medier

Hvorfor skal Jyllands-Posten så ikke varedeklarere det som reklame, når de anmelder en bog, som de har fået tilsendt af forlaget i håb om en anmeldelse?” spørger du nok… Eller: ”Hvorfor skal MX så ikke varedeklarere det som reklame, når de skriver en artikel, som er baseret på en henvendelse fra en kommerciel aktør?” Det skal de ikke – tror jeg – fordi Jyllands-Posten og MX er omfattet af Medieansvarsloven. Derfor skal de overholde de presseetiske retningslinjer, som er opsat for at regulære disse relativt magtfulde aktørers adfærd. At Jyllands-Posten, MX og alle andre traditionelle medier så ikke nødvendigvis altid er de forbilleder, de burde være, for at skabe transparens mellem kommercielt og journalistisk indhold, er en anden sag.

 

Tilføj kommentar

biuquote
Loading