Twins Solutions udvider med e-commerce-specialister

Pr 01.02.2018 har Twins Solutions overtaget konsulentvirksomheden EasyFlow. Med overtagelsen får vi ikke kun fire nye kollegaer men også tonsvis af viden og kompetencer og ikke mindst en række relevante tilbud til vores nuværende og kommende kunder - særligt inden for BtB. Jeg har snakket lidt med Jesper Andersen, CEO i Twins Solutions om, hvad sådan en virksomhed kan tilføre os rent forretningsmæssigt og fagligt. Og selvfølgelig hvad du som kunde kan få ud af det nye Twins Solutions. 

Jesper, CEO i Twins Solutions og Kåre Gade Petersen, Partner i EasyFlow

 

Hvorfor valgte Twins Solutions at overtage EasyFlow?

"Fra vi blev tilbudt at overtage EasyFlow til at papirerne lå underskrevet inde i mødelokalet gik der ikke ret mange dage. Forretningen er sund, medarbejderne er dygtige (den slags hænger jo heldigvis oftest sammen) og så tilbyder EasyFlow et produkt, der passer som fod i hose ned i de behov vi ser hos mange af vores kunder i dag. Det var en no brainer i virkeligheden." 

 

Hvad er det for et behov du ser i markedet? 

"Behovet er at få systemer til at snakke sammen til gavn for slutbrugerne af de webløsninger vi designer og udvikler. På ethvert ambitiøst digitalt projekt er integrationer altid en kostbar variabel for kunden og for os. Men hvis danske BtB-virksomheder vil bruge digitale løsninger som andet og mere end en flot hjemmeside, er integrationer med fx ERP- og CRM-systemer et must." 

 

Kan du give et eksempel? 

"Altså netbanken er jo et godt eksempel. Det er det, fordi det ville være selvmord i dag at sløjfe netbanken som en service. Tænk hvis du pludselig ikke kunne ordne dine banksager, når det passede dig… På samme måde spår jeg, at når generation X, Y og Z bliver beslutningstagere og indkøbsansvarlige, så forventer de mere af en samarbejdspartners website end en formular, hvor de kan tilmelde sig et nyhedsbrev. De forventer, at have adgang til lageroplysninger, priser og personale 24/7. Og får de ikke det hos den nuværende leverandør, vælger de bare en leverandør der tilbyder det. Digital service bliver et produkt i sig selv."

 

Og det kan EasyFlow? 

"Ja, de kan i hvert fald gøre os bedre til det. Det er jo ikke fordi vi ikke har lavet vellykkede integrationer før. Vi synes faktisk selv vi er ret gode til det. Men EasyFlow kommer med helt specifikke kompetencer, der kan løfte Twins Solutions op som best in class på denne del. De kommer med erfaringer fra Københavns Lufthavn, Lagkagehuset, KMD, DFDS og mange andre virksomheder som prioriterer digital højt. Og det glæder vi os til at blive en del af."    

Kontakt Jesper, hvis du vil høre mere om overtagelsen og hvad vi kan tilbyde. 

jea@twinssolutions.dk

tlf: 2264 3003

Tilføj kommentar

biuquote
Loading